Lederens rolle
Som leder skal du sikre fællesskabet i teamet, og at teamet både indgår i og bidrager til fællesskabet og kulturen på arbejdspladsen.
Individ
- Skab tillid ved at vise interesse for den enkelte medarbejder og deres oplevelse af balance mellem frihed og ansvar. Brug 1-1 møder til at forstå deres behov og udfordringer.
- Sørg for at kommunikere klart om forventninger og giv plads til, at medarbejderen kan tage ejerskab over sine opgaver.
- Følg op med fokus på støtte frem for kontrol – spørg ind til, hvad medarbejderen har brug for, for at lykkes.
- Hjælp medarbejderen med at udvikle selvindsigt og prioritere egen tid og opgaver.
Gruppe
- Skab gennemsigtighed omkring mål og opgaver, så alle ved, hvad der forventes af dem og af hinanden.
- Skab psykologisk tryghed, så I kan have en oprigtig dialog om oplevelsen af tillid og kontrol.
Leder
- Reflekter over din egen lederstil: Er der balance mellem at give ansvar og at udøve kontrol?
- Sørg for at kommunikere dine egne forventninger og handlinger klart til medarbejderne – både for at skabe tillid og undgå misforståelser.
Organisation
- Del erfaringer med dine ledelseskollegaer om, hvordan I skaber et tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvordan I kan kontakte medarbejdere uden at virke kontrollerende, og hvordan I håndterer, hvis I har mistanke om, at en medarbejder ikke er produktiv på hjemmearbejdspladsen.
- Indgå i dialog med dine ledelseskollegaer om
- Hvordan og i hvilket omfang medarbejdernes arbejde og produktivitet bliver dokumenteret/registreret.
- Hvorvidt der er planer for at indføre nye former for monitorering? Hvilke fordele og ulemper kan det give?