Lederens rolle

Som leder er det dit ansvar, at teamet har de fysiske møder, der er behov for, og at de har de rette forudsætninger for at lykkes med online- og hybridmøder – både hvad angår udstyr og måden, mødet afholdes.

  • Tjek, at medarbejderen har det nødvendige udstyr på hjemmearbejdspladsen til at kunne gennemføre online- og hybridmøder.
  • Tag dialogen med en medarbejder, hvis medarbejderen ikke overholder jeres retningslinjer for online- og hybridmøder eller ikke, som aftalt, deltager fysisk i jeres fysiske møder.
  • Sørg for, at teamet har de nødvendige fysiske møder for at løse teamets arbejdsopgaver.
  • Tag dialogen med teamet, hvis fremmøde til fysiske møder ikke overholdes.
  • Tag ansvar for, at teamet har gode guidelines for online- og hybridmøder – og at de bruger dem. (se også Viden om)
  • Giv dine medarbejderne de nødvendige kompetencer til at afholde eller deltage i gode online- eller hybridmøder.
  • Husk selv bidrage til gode møder i teamet.
    • Deltager du altid selv fysisk i fysiske møder?
    • Overholder du jeres aftaler om online- og hybridmøder?
    • Er du nærværende og engageret og har kameraet tændt?
    • Får du engageret alle deltagere på mødet?
    • Undgår du at være mere orienteret mod deltagere i rummet fremfor deltagere online på hybridmøder?
  • Sørg for, at du har de rette kompetencer til at afholde gode online- eller hybridmøder.
  • Del erfaringer med dine ledelseskollegaer omkring, hvordan online- og hybridmøder bedst afholdes.
  • Indgå i dialog med dine ledelseskollegaer om, hvordan I sikrer, at der på tværs af organisationen er respekt om fremmøde på fysiske møder, og at online- og hybridmøder afvikles på den bedst mulige måde.
  • Indgå i dialoger i ledelsen om, hvordan jeres teknologi på arbejdspladsen bedst understøtter online- og hybridmøder.