Lederens rolle
Som leder skal du balance hensynet til medarbejdernes behov for fleksibilitet og hjemmearbejde med arbejdspladsens og teamets behov for tilstedeværelse.
Individ
- Kend den enkelte medarbejders individuelle behov for fleksibilitet. Håndter det, hvis behovene overstiger, hvad arbejdspladsen, teamet eller arbejdsopgaverne i teamet kan imødekomme.
- Vis tillid ved at give medarbejderne fleksibilitet ift. at planlægge deres arbejde.
- Sørg for nærhed til dine medarbejdere, når de arbejder hjemme – fx aftal 1-1 møder og vær tydelig med, hvornår og hvordan du er tilgængelig.
- Tag hensyn til særlige grupper som unge, enlige, nyansatte eller nyuddannede, som typisk har brug for onboarding, sparring og/eller det sociale.
Gruppe
- Tag både hensyn til den enkelte medarbejders behov for fleksibilitet og hjemmearbejde, og til arbejdspladsens, teamets og opgavernes behov for tilstedeværelse på kontoret.
- Lav aftaler om tilstedeværelse, når der ansættes nye medarbejdere i teamet.
- Vær opmærksom på sammenhængskraften, hvis der er mere end to hjemmearbejdsdage i teamet. (se også tema Arbejdspladskultur)
- Vær opmærksom på medarbejdere, der pga. deres arbejdsopgaver ikke har mulighed for at arbejde hjemme
Leder
- Overvej dine egne behov for hjemmearbejde, og hvordan det påvirker teamet, hvis du fx ikke arbejder hjemme.
- Er din holdning til hjemmearbejde påvirket af, om du har tillid til dine medarbejdere, når de arbejder hjemme? (se også tema om Tillid)
- Hør podcast ”Pludselig er alt til forhandling”.
- Gennemfør værktøjet ”Lederens præference for medarbejdernes hybridarbejde”. (Kilde: Ledertrivsel og –dilemmaer i en hybrid hverdag – værktøj A)
Organisation
- Kend og være loyal overfor de aftaler, der er på arbejdspladsen, i forhold til fleksibilitet og antal hjemmearbejdsdage.
- Vær opmærksom på temaets bidrag til sammenhængskraften på arbejdspladsen, når I laver aftaler i teamet.